Flere af Danmarks største banker ændrer nu den indlånsrente, som afgør, hvad private kunder skal betale eller have for de penge, de har stående i banken.

Det sker som reaktion på, at Nationalbanken torsdag har hævet den ledende rente.

Der er tale om Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Renten er stadig negativ, men ændres med 0,50 procentpoint fra minus 0,70 procent til minus 0,20 procent om året.

Det koster dermed stadig penge at have beløb stående hos bankerne. Grænsen hos de tre banker for at skulle betale negativ rente af indestående er 100.000 kroner.

- Ændringen afspejler blandt andet, at Nationalbanken har forhøjet sine rentesatser på indlån, der dog fortsat er negative, siger Mark Wraa-Hansen, direktør for Danske Banks privatkunder i Danmark, i en pressemeddelelse.

- Vi fastholder grænsen for betaling af negativ rente, så vores kunder med NemKonto i banken først betaler negativ rente af indeståender, der overstiger 100.000 kroner. Dermed friholder vi fortsat to tredjedele af vores kunders indlån fra negativ rente.

Banker har selv bestemt minusrenter

For Danske Bank gælder ændringen fra 1. august, mens det hos Nordea er fra 1. september. Det står umiddelbart ikke klart, hvornår ændringen gælder for Jyske Bank.

Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, mener dog, at de danske banker helt bør fjerne de negative renter. Det skrev han tidligere torsdag på Twitter.

Han henviser til, at de store danske banker selv har bestemt, at "de har minusrenter" og "ikke er nødt til" at have det på grund af Nationalbanken har det.

Ifølge mediet Finans var Jyske Bank den første danske bank til at opkræve negative renter af kunder. Det skete i december 2019.

- Vi var de første til at indføre negative renter, og vi har besluttet, at vi også vil tilstræbe at være de første, der tager hul på at fjerne dem igen, siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til Finans.

Følger centralbank

Tidligere torsdag oplyste Den Europæiske Centralbank (ECB), at den vil hæve renten med 0,5 procentpoint til 0,0 procent. Herefter fulgte Nationalbanken trop.

I Danmark fører Nationalbanken en fastkurspolitik, der betyder, at den danske krone i grove træk skal følge værdien af euroen, som ECB er centralbank for. Derfor var det ventet, at Nationalbanken ville følge ECB.

Hvis ECB hævede renten, og Nationalbanken undlod at gøre det, ville det risikere at gøre det mere attraktivt at flytte sine penge over i euro frem for kronen - dermed ville styrkeforholdet mellem de to rykke sig.

ECB har hævet sin rente med henvisning til, at prisstigningerne, også kaldet inflation, i euro-landene har været langt over de to procent, som er ECB's målsætning.